Vedligeholdelse af træmøbler
Træmøbler kræver særlig opmærksomhed for at holde sig smukke og funktionelle over tid. Faktorer som luftfugtighed, temperaturændringer og sollys kan påvirke træets udseende og struktur, så det er vigtigt at tage nogle forholdsregler.
Beskyt træet
Bevar træets naturlige farve
For at bevare træets naturlige farve og undgå ujævne toner, anbefales det at undgå at placere permanente dekorationsgenstande på møblerne i den første måned efter køb. Dette gælder især for dækkeservietter, vaser eller andre objekter, som kan beskadige overfladen. Regelmæssig vedligeholdelse og omhyggelig placering af møblerne kan sikre, at dit træmøbel holder sig flot i mange år.
Olieret træ – rengøring og vedligeholdelse

Rengør olierede træmøbler med en hårdt opvredet klud og varmt vand. Tør hurtigt eventuelle spildte væsker op for at undgå skjolder.
For at bevare træets skønhed og forlænge levetiden, anbefales det at oliere møblet 2-4 gange om året eller efter behov. Rengør først med en opvredet klud og lad det tørre. Hvis træets årer rejser sig, kan du let slibe med sandpapir (korn 220 eller finere).
Vigtige tips til behandling af olieret træ:
- Sørg for at oliebehandle begge sider af bordpladen for at undgå, at træet bliver skævt.
- Undgå at få olie på fletmøbler med papirfletning.
- Efter behandling skal overskydende olie tørres af inden for den anbefalede tid for at undgå en fedtet overflade.
- Brugte klude skal opbevares forsvarligt i en lufttæt plastpose med vand for at undgå brandfare. Følg producentens anvisninger for korrekt bortskaffelse.
Lakeret og malet træ – rengøring og vedligeholdelse 
For rengøring af lakerede og malede møbler, brug en hårdt opvredet klud med varmt vand. Tør straks eventuelle spildte væsker op for at undgå skader på overfladen. Lakerede og malede møbler kræver ikke yderligere vedligeholdelse, men en jævnlig rengøring hjælper med at holde dem i god stand.
Linoleum – rengøring og vedligeholdelse 
Overfladen plejes med linoleumssæbe 3-4 gange om året eller efter behov
Linoleum er lavet af naturlige materialer som linolie, harpiks, træmel og kalksten, hvilket gør det både holdbart og miljøvenligt. For at bevare linoleumets udseende og forlænge møblets levetid, er det en god idé at pleje overfladen et par gange om året.
Flet – rengøring og vedligeholdelse

Papirgarn er behandlet med voks, hvilket gør det mere holdbart, men det vil udvikle en naturlig patina med tiden.
Ved spild fjernes væsken med en tør, farvefri klud, og pletten dupes forsigtigt med en opvredet klud. Undgå at gnide og brug ikke kemikalier. Stærkt farvede væsker som rødvin kan forårsage misfarvning. Brug gerne en hynde for ekstra beskyttelse.
Vedligeholdelse af tekstil og læder
Vedligehold af tekstil 
Kommer der pletter på stoffet, dup pletten forsigtigt med en opvredet bomuldsklud og varmt vand. Brug eventuelt lidt pH-neutralt opvaskemiddel fortyndet i lunkent vand. Sørg for at opsuge så meget væske som muligt med en farvefri klud eller viskestykke. Undgå at gennemvæde stoffet og brug altid en ren klud. Afslut med at tørre af med rent vand. Følg altid anvisningerne på pletfjerningsmidlet eller vaskeanvisningen på betrækket, hvis det er aftageligt.
Vedligehold af læder
Protected leather: Denne type læder har fået en overfladebehandling, som giver en ensartet farve og finish. Hvis der spildes væske, tørres det hurtigt op og evt. eftertørres med en tør klud. Sørg for at tørre hele overfladen for at undgå skjolder. Til pleje af læderet bruges sæbespåner, som blandes med demineraliseret vand. Brug skummet til forsigtigt at påføre læderet, og tør efter med en opvredet bomuldsklud.
Kernelæder: Ubehandlet læder, der fremhæver dets naturlige skønhed og udvikler en unik patina over tid. Vær opmærksom på, at læderet kan udtørre. Tør spild op med det samme og eftertør med en tør klud. Brug læderrens og lædercreme til vedligeholdelse, og følg anvisningerne på de valgte produkter.
Hvis du har spørgsmål til vedligehold, som ikke er besvaret her, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.